lørdag den 18. december 2010

Hvordan man Løser en 3x3x3 Rubiks Cube


Før vi går igang, skal du lærer notation for en Rubiks Cube. Vi bruger engelsk notation, da det er lettere at bruge international notation, så du eventuelt kan kigge efter algorithmer på engelske sider.

En Rubiks Cube har seks sider, derfor er der også seks sider som kan drejses, og seks sider der kræver en notation. Hver side betegnes med et bogstav. Bogstaverne er R for right/højre, L for left/venstre, B for back/bagside, D for down/bund, F for front/forside og U for up/top. Ét bogstav, betyder at man skal dreje den side en gang med uret. Hvis der er et i efter bogstavet, skal siden drejes mod uret. Hvis der er et 2-tal efter et bogstav, skal siden drejes 180 grader rundt. Så R betyder at man skal dreje højre side en gang med uret. Ri betyder man skal dreje højre side mod uret. Og R2 betyder man skal dreje højre side 180 grader, eller to gange.


Når du har lært dig notationen, så gå videre til næste trin.

(NOTE: Algorythm = Serie Drejninger)

Trin 2: Det Hvide Kryds

DIT MÅL
Da du nu mestre Rubiks Cubens notation, er du klar til rigtigt at gå igang.

For at klare andet trin skal du lave et hvidt kryds. Dette gøres ved at finde den hvide midte, og samle et hvidt kryds rundt om, men farverne skal også passe i siderne som vist på billedet til højre.
Prøv dig frem, og du vil hurtigt forstå hvordan krydset samles. Find en brik der foreksempel er hvid og blå, og flyt den op så den passer.

Ri U Fi Ui
Hvis du har fået brikken det rigtige sted, men den vender forkert som her i billedet til venstre, kan du benytte dig af algorithmen lige under billedet, og den vil vende rigtigt.

Når du forstår hvordan man laver det hvide kryds (gør det gerne et par gange), så gå videre til Trin 3.

Trin 3: De Hvide Hjørner

DIT MÅL
Ri Di R D
I det næste trin, skal du placere de hvide hjørner korrekt. Når du laver step 3, er det vigtigt at du hele tiden holder din cube, med den hvide side opad, altså med den hvide side som U.
Måden du sætter de hvide hjørner på, er ved at finde en hvid hjørnebrik. Den vil side i et af hjørnerne, og være hvid, plus to andre farver. Når du har fundet en sådan brik, på undersiden, eller D, rotere du D indtil den hvide hjørnebrik er under det hjørne den skal placeres på, som vist på billedet til venstre. Hvis du har roteret D korrekt, vil du have en af de tre situationer, der ses på billedet til venstre.
Når du har en af de tre situationer til venstre, så hold cuben, med hjørnet der skal flyttes på plads, nede i højre hjørne. Så i eksemplet til venstre skal den røde side, være din forside. Når du holder cuben rigtigt så gentag algorithmen under billedet, indtil hjørnet passer. Gentag processen med alle fire hjørner.
Ri Di R

Hvis du har situationen som på billedet til højre, kan du flytte den ned, med algoritmen under billedet.

Når du kan placere de hvide hjørner korrekt, så gå videre til næste trin.


Trin 4: Midterlaget

DIT MÅL
I trin fire skal du korrekt placere midterlaget. Det kræver at du lærer en algoritm på 8 drej udenad, samt lærer den omvendt. Det lyder måske lidt svært, men bare lav den igen og igen, og du vil hurtigt kunne den.

U R Ui Ri Ui Fi U F
Ui Li U L U F Ui Fi
Når du laver midterlaget, så hold den hvide side nedad, eller den hvide side som D. Find så en midterbrik (en brik med kun to farver) på toppen, hvor ingen af de to farver er gule, og rotér U indtil farven du har som F på midterbrikken er samme farve som midten på din F side, som vist på billedet til venstre. Når du har drejet den blå (eller en af det andre farver) hen, som vist på billederne til venstre, skal du se om du skal have den ned til højre, eller ned til venstre, for at den kommer til at passe. Hvis du skal have den ned til højre, så lav algorithmen der er vist under det yderste af de to billeder til venstre, og midterstykket vil placeres rigtigt. Hvis du skal have den ned til venstre, så lav algorithmen der er vist under det inderste af de to billeder til venstre, og midterstykket vil placeret rigtigt. Gentag processen med alle midterstykkerne.
Hvis et midterstykke allerede er i midterlaget, men forkert position, så lav en af algorithmerne til at flytte en anden brik derned, og den vil være oppe i det øverste lag, og du kan placere den korrekt som normalt.

Når du kan de to algorithmer fuldstændigt udenad, så du kan lave midterlaget, så gå videre til næste trin.

Trin 5: Det Gule Kryds

F U R Ui Ri Fi
DIT MÅL
Nu skal du lave det gule kryds. Du skal ikke holde øje med siderne, det skal ikke placeres korrekt endnu. Så kun fokuser på den gule farve, glem alle andre farver i trin 5  og 6. I dette trin skal du huske tre algoritmer der alle er seks drejninger lange, men de minder meget om hinanden, og ligger godt i hånden.

F R U Ri Ui Fi
Udover det gule kryds, som er dit mål, er der tre situationer, du kan være i angående den gule top, efter trin 4. Du kan være heldig at det gule kryds er der allerede, men så går du bare videre til trin 6. Det tre situationer er til venstre, og under billedet er der den algorithm du skal bruge, til den situation for at få det gule kryds.

Når der kun er den gule prik i midten, skal du lave den viste algorithm under billedet, og en af de to andre situationer vil komme. Algorithmen til en brik i midten, er den samme som den anden situation.
F U R Ui Ri Fi




Når du har lært de to algorithmer udenad, og kan lave det gule kryds, så gå videre til trin 6.

Trin 6: Den Gule Side

DIT MÅL
Hele den gule top skal nu laves. Ligesom med trin 5, skal du ikke holde øje med siderne og hjørnerne, der ikke er gule. Kun fokuser på den gule side. Det er ret svært, og kræver at du selv sidder og får en fornemmelse for hvordan det hænger sammen. Der er kun én algorythm i dette trin. Den står under denne tekst. Den skal du bare blive ved med at lave, indtil den gule top passer. Måden du lærer at gøre det hurtigt på, er at lærer hvilken måde du skal holde cuben på, når du laver algorythmen. Dette finder du ud af ved at sidde med det selv, men du får alligevel nogle tips, som du kan finde under algorythmen.
R U Ri U R U2 Ri

Hele vejen ned til venstre er situationerne, for hvordan den gule top kan se ud. Den måde cuben er på i den pågældene situation, sådan skal du holde cuben, med den gule side som top, og billedets underside med front mod dig. Så i det øverste billede, skal du holde en ikke gul farve mod dig, have den gule hjørnebrik nede i venstre hjørne, og lave algorythmen.

Når du kan lave den gule side uden store problemer, så gå videre til trin 7. Du kan altid øve dig på at gøre det hurtigere senere.



Trin 7: Det Øverste Lags Hjørner

DIT MÅL
Nu er det tid til at placere det øverste lags hjørner korrekt. Du skal lærer én algorythm udenad.
Når du har lavet hele den gule side, vil der altid være to af hjørnerne der passer. Mens du holder cuben med den gule side opad, så drej U indtil to hjørner passer. For det meste vil det være to hjørner ved siden af hinanden, men det kan ske, at det er to modsatte hjørner.
Hvis det er to hjørner ved siden af hinanden, så vend de to hjørner som bagside, og lav algorythmen nedenunder. Et eksempel er billedet til venstre. Hvis A og B passer, så vend den som på billedet, og lav algorythmen.
Hvis det er to modsatte hjørner, så bare lav algorythmen en gang, fra en tilfældig position, så vil to placere sig ved siden af hinanden, og du kan fortsætte som normalt.

Ri F Ri B2 R Fi Ri B2 R2 Ui

Når du har lært algorithmen udenad, så du kan placere hjørnerne, så gå videre til trin 8.

Trin 8: Det Øverste Lags Midterstykker

Nu skal du endelig færdiggøre din cube. Du skal placere midterstykkerne i det øverste lag korrekt. Dette gøres med to algorithmer, der minder meget om hinanden. Da dine hjørner nu passer, er der nu kun tre eller fire felter der ikke passer.
Hvis tre felter mangler, skal du først finde ud af om de skal til højre eller venstre. To af stykkerne skal enten en gang til højre eller venstre for at passe, og en skal drejes 180 grader. Hvis to af brikkerne skal til højre, så lav den øverste algorithm. Hvis to af brikkerne skal til venstre, så lav den nederste algorithm.
Hvis fire felter mangler, så lav en af algorithmerne, fra en tilfældig position og tre felter vil mangle. Så fortsætter du bare normalt.

F2 Ui L Ri F2 Li R Ui F2

F2 U L Ri F2 Li R U F2

Når du har lært de to algorithmer udenad, kan du lave en Rubiks Cube!

TILLYKKE!

Da du nu kan  lave en Rubiks Cube... kan du begynde at øve dig i at løse den hurtigere. Du kan tage tid med CubeTimer. Tjek også Speedcubing, som er en dansk speedcubing hjemmeside, med alt der har med speedcubing at gøre.

9 kommentarer:

  1. this is to old it doesnt work for me

    SvarSlet
  2. Reduced time to solve from 10 mins to 3 mins. Great tut. Now i have moved on to the 4x4x4.

    SvarSlet
  3. kan ikke få gule hjørner på plads med den algoritme hverken hvis jeg ser B oppefra eller nedefra

    SvarSlet
  4. det lykkedes alligevel. Da jeg var en lille pige på syv år løste jeg faktisk terningen uden "formler" blot ved at prøve mig frem. Noget af det jeg fandt ud af var at man skulle huske sine "træk" og så dreje tilbage til udgangspunktet. Mærkeligt at når man er voksen, så kan man ikke huske så godt mere...

    SvarSlet
  5. Jeg er ved sidste trin og den bliver ved med at gå fra tre der skal placeres til tre nye og derefter fire og så tre igen. Kan du skrive hvordan terningen skal holdes? Hvilken vej skal den hele side holdes...synes jeg har prøvet alle variationer, men uden held...

    SvarSlet
  6. Man skal bare dreje 5 sider på plads den sjette skal man ikke tænke på

    SvarSlet
  7. vilken version er det her, min køre på den nye 1.4.3 og det virker ikke. tror den er outdated

    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet